Et nyt forum for fællesskab i hjertet af Aarhus
100 LEJEBOLIGER – FREDERIKSBJERG – AARHUS
Rom blev ikke bygget på en dag. Det at opbygge et solidt og kærligt fællesskab tager tid og kræver engagement og tålmodighed.
Derfor vælger vi bevidst, at arkitekturen og funktionerne i Colosseum er med til at understøtte og fremelske et godt nærmiljø. Det sker bl.a. i de mange fælles tagterrasser, i gårdrummet, hvor det fælles bordtennisbord indbyder til kampe, i det grønne uderum, ved kunstudstillinger i trapperummene og ved et brag af en indflytterkoncert på den store tagterrasse.



Forestil dig en sommeraften i Colosseum, hvor terrasserne summer af glade stemmer, blikke flyver vertikalt igennem luften, og hvor du oplever følelsen af at høre til og høre sammen
Vi skyder fællesskabet i gang med en fed koncert
Alle holder indflytterfest, det gør vi også i Colosseum, men vi gør det sammen – hele huset. For at markere og fejre fællesskabet inviterer Colosseum sine beboere til et fælles event på den store tagterrasser og på terrasserne ovenover. Vi inviterer en dansk musiker, og lader musikken markere starten på nye, fælles historier for de i alt 100 lejligheder.
Se en video om koncerten
Med trapperummet som lærred
Du går der hver dag. Op og ned ad trappen, forbi den ene nabodør efter den anden. Vi vil gøre denne hverdagsting endnu rigere og mere vedkommende ved at invitere lokale, unge kunstnere til at udstille på samtlige etager. Vel at mærke værker, der opfordrer til dialog og interaktion dig og dine naboer imellem.

